Oplevelser

AKTIVITETER OG SPIL I HAVEN

Grunden rummer foruden det 8-kantede sommerhus en hyggelig og ugenert have,
hvor der er plads til spil og spændende aktiviteter.

Vil I gerne lidt væk og opleve noget andet – er der et lille udpluk her


Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede – det levende museum på heden. Rejs tilbage i tiden og oplev dagliglivet på landet for 150 år siden.

Tag hele familien med, se, sans og leg. Stuer og køkkener er befolket af frivillige, og der arbejdes på værkstederne igen. Husene er indrettet med originale møbler og husgeråd. Vinkelgården, Danmarks ældste bondegård fra 1546, ligger her på museet.

I sommerferien og adventsweekenderne er museet levendegjort. Damptoget kører en tur ud på heden, hestevognen rokker gennem landsbyen, og fra bageren dufter det af friskbagt brød.

På Restaurant Skyttegården kan man købe frokost eller kaffe. Madkurven kan nydes i picnichuset ved den historiske legeplads. Hunde i snor er velkomne.


UNESCO Global
Geopark Vestjylland

Her finder du inspiration til oplevelser, der kan gøre dig klogere på hvordan is, vind og vand har skabt et fascinerende landskab, der har dannet grundlag for menneskers liv i de sidste 9.000 år. Geoparken rummer mange fortællinger om områdets geologi, kulturhistorie og natur – kort sagt NATUR OG MENNESKER I BEVÆGELSE. Og netop bevægelse er der mange muligheder for, hvad enten du er til fods, på cykel, i bil, til hest eller til havs, eller du er på udkig efter en spændende madoplevelse med lokale fødevarer.

Sommerhuset er stort set beliggende oven på Nygaard Hage GeoSite #12 – link

Der er udsigt fra sommerhuset ud over Venø Bugt GeoSite #28 – link


Spøtrup Borg

Her kan du gå på opdagelse i en ægte borg med voldgrave, borgtårne, riddersal, kirkerum og alt det, der hører middelalderen til.
Spøttrup borg er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Bygningerne er fra starten af 1500-tallet og fremstår i dag som det bedste eksempel på, hvordan man indrettede en herrebolig til forsvar i senmiddelalderen.
Borgens tykke mure og dens mange forsvarsforanstaltninger giver et unikt indblik i periodens forsvarsteknikker – og i det daglige liv på borgen.

.



Natur

Det kuperede terræn indbyder til gode vandreture nede ved vandet eller oppe på klinten. Link til kort

Besøg Naturstyrrelsens nærliggende fugle- og naturpark – Geddal Strandenge. Link1 Link2

Husk at gå ud på klinten Link og nyd solnedgangen efter en dag med mange skønne oplevelser

Find din egen farvorit geosite, blandt de i alt 48 unikke steder i UNESCO Global Geopark Vestjylland med en selvstændig geologisk fortælling Link.

Den høje skrænt ude ved vandet Nygaard Hage er Geosites no. 12 Link


Fiskevand

Her kan du

Stå i vand til knæene og fange havørreder

du kan snorkle og fange fladfisk og hummere

eller du kan gå i det klare vand og “plukke” lækre Limfjords østers. Endelig er der utallige Stillehavs østers der fint kan spises.

Huskeråd: østers bør kun spises i de måneder med “R” i navnet
Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november december